51360446 mlj@mljk.dk

Navnet kraftværker er faktisk ikke min ide. Det er en ganske speciel kvinde, der fandt på det. Hun er selv noget af et power house, et kraftværk, et menneske der trods hårde kår har klaret sig.

Her på siden ønsker jeg at belyse og fejre kvinders styrke, og jeg gør det gennem mine ord, mine værker og en subtil tvist af betydning i selve ordet “kraftværker.”

Her på siden vil du over tid finder du væld af forskellige værker, hver med deres egne stærke karakterer.

Romaner

I mine romaner følger vi kvinder, som er sande kraftværker på hver deres måde. I ”Storhed” møder du Freje, en fiktiv kvinde, der levede i overgangen fra jægersamlersamfund til agerbrug. Selvom denne periode strakte sig over mange år, har jeg valgt at lade Freje leve i den, for at fremhæve et afgørende skift i vores historie.
Den anden roman tager dig med til 1600-tallet. Hovedpersonen Karen, lever i en tid hvor enevælde indføres i Danmark, hekseafbrændinger topper og det Danmark der på Frejes tid var dækket af skov, bliver rippet for de sidste træer.

 

Research.

Når jeg i dag læser romaner er jeg altid opmærksom på den dybdegående undersøgelser, der ligger bag historierne og de ting, jeg må undvære, fordi romaner ikke er dokumentariske.  Derfor har jeg valgt at skrive om de ting der ligger bag handlingen i bøgerne, det finder du i kategorien ”Tanker bag romanen”.

Mine formødres stemmer

I kategorien, ”mine formødres stemmer”, finder du fortællinger og reflektion over mine formødres liv med arbejde, børn og hjem og sandsynligvis vil du kunne trække tråde til dine egne formødres historie her.

Hverdagen

Den sidste kategori på siden har jeg kaldt ”Hverdagen (blog)”. Her skriver jeg om de fascinerende og til tider mærkværdige ting jeg støder på i hverdagen. Denne kategori kredser også om kvinder og samfundet, herunder spørgsmål som, hvor længe har vi egentlig kunnet kalde os selv for kvinder? Svaret finder du her.

Jeg håber, at du bliver draget ind i universet her på siden og føler dig inspireret til at vende tilbage og læse med.

Storhed, Scenen er sat

Storhed, Scenen er sat

I Storhed ønskede jeg at beskrive en før patriarkalsk tid, gerne koblet sammen med noget nutidigt kendt, hvor skulle jeg så lade fortællingen foregå? Jeg valgte at blive i Danmark i tiden omkring år 0. Fra den tid ligger der noget skriftligt fra en romersk opdagelses...

Mine formødres stemme

Mine formødres stemme

På trods af den dybt forankrede illusion om den hjemmegående husmor i vores samfund, har virkeligheden altid været langt mere nuanceret. Mit navn er Majbrit, og gennem min skrivning ønsker jeg at udfordre disse forældede forestillinger. Jeg mindes tydeligt det...

Hverdagen

Hverdagen

Målegruppen her på siden er kvinder med nysgerrighed på viden om hvordan vi som samfund er kommet frem til de kønsroller vi lever efter i dag og hvorfor vi de seneste 150 år har set et opbrud i disse roller. For mig har det været en livslang søgen efter svar på på...